Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Blog

Best of Odense

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Alle os der bor og færdes i Odense, ved at byen har utrolig meget at byde på i mange forskellige henseender. Der er masser af muligheder for shopping og så er der ikke mindst mange muligheder, når det kommer til at gå ud og spise, hvor Odense inden for de sidste par år, virkelig har fået en masse nye spændende og gode steder.

Det populært at kåre de bedste steder i de større byer. København og Århus har gjort det i mange år, og nu er Odense, som den storby vi er ved at blive også hoppet med på vognen, og nu skal alle de bedste steder kåres.

Det er Ugeavisen Odense har sat sig for at finde det bedste Odense har at byde på inden for en lang række forskellige områder. I afstemningen der har fået den originale titel Best of Odense, kan man stemme i 17 forskellige kategorier.

Hvis man færdes lidt i byen vil man uden tvivl have stiftet bekendtskab med langt de fleste af de nominerede. På listen virker det en anelse som om, at mange af de nye steder er blevet særlig tilgodeset, i hvert fald er der mange af spisestederne som ikke har været i byen i mange år. De nominerede til bedste restaurant er eksempelvis Gastroteket, Mmoks, No. 61 og The Balcony der alle er forholdvis nye på scenen og hvor The Balcony kun har eksisteret i et par måneder.

Blandt alle de mange nominerede finder man dog også meget klassiske Odense steder såsom den nærmest legendariske Smagløse Cafe, Café Biografen, Carlsens Kvarter, Boogies. Det er naturligvis også umuligt at komme uden om Dr. Adams når det kommer til modetøj i Odense, hvor butikken er en af de mest kendte trendy butikker, ikke bare i Odense men i hele Danmark.