Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Lokalguide

Julefrokostsæsonen er over os

Vi nærmer os med hastige skridt december. Det betyder naturligvis at julen er lige rundt om hjørnet, men det betyder også, at der er ved at være højsæson for julefrokoster og ikke mindst julefrokoster. Det er nu eventbureauer står i kø for at hjælpe firmaer med at holde uforglemmelige julefrokoster og diverse andre arrangementer. Er man en stor virksomhed, er der ingen tvivl om, at det kan være en rigtig god ide med professionel assistance til dette. For mindre virksomheder kan det være i overkanten at bruge et event firma til at stå for julefrokosterne, heldigvis er der da også utallige restauranter, der står i kø for at klare det hele for en.

Virksomheder bruger generelt flere og flere penge på julefrokoster, og vil gerne vise deres ansatte, at de er værdsat. En god julefrokost er også en god måde at sige tak for året på. Sådan er det rundt om i hele landet, og Odense er naturligvis ikke nogen undtagelse. Vi har kigget lidt på nogle af de steder der tilbyder firmajulefrokoster, så du kan finde lidt inspiration, hvis du står overfor at skulle vælge et sted.

Vi har ikke taget de “gamle” steder med, der har tilbudt firmajulefrokoster i årtier, men har kigget lidt på de nye, der er dukket op inden for de senere år.

Restaurant Kgs Have der ligger i forbindelse med Odense Teater har gennemgået en større forvandling over det seneste halvandet års tid. Nye ejere tog over og har sat deres præg på restauranten der også er café og bar. De tilbyder julefrokoster for firmaer og private med minimum 8 i selskabet. Flotte lokaler, lækker udsigt og god placering gør det bestemt til et besøg værd.

Odeon er at andet af de helt nye markante steder i Odense. Her kan man få det helt store klassiske setup med underholdning og fuld fart på med både comedy og live musik, og plads til dans og sjov.