Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Lokalguide

Lej en bil og tag rundt på fede oplevelser i Odense!

Skal du også ud og opleve Danmarks tredje største by, H.C. Andersens fødested og brunsvigerens hjem?

Vi kommer her med en række forslag til, hvad dig og dine venner kan lave, når I suser rundt i den lille storby!

Når I skal rundt – det praktiske!

Når I skal rundt til de forskellige oplevelser, så er det klart nemmest, hvis I kan komme rundt med bil. Der er nemlig lige lidt længere end gåafstand mellem de forskellige aktiviteter, og man kan miste meget tid på at gå, frem for at tage bilen.

Hvis der ikke er nogen af jer, der er så heldige at have erhvervet en bil, så kan I med fordel benytte jer af biludlejning i Odense!

Galleri Galschøit

Når I har fået hjul at køre på, er det på tide at bruge dem! Vi foreslår, at I starter med at vende bilen forbi Galleri Galschøit, som er en vild kunstoplevelse af billedhuggeren Jens Galschiøt. Her har han fremstillet diverse smukke og iøjnefaldende skulpturer i sølv, bronze og andre metaller.

Nogle gange er der også kunsthappenings på stedet – så hvis I har held i timing, så må I håbe, det viser sig nu. En sidste bonus er, at der er fri entré!

Odense bunkermuseum

Under den Kolde Krig var man bange for atomkrig, hvilket resulterede i, at der dengang blev bygget en 450 kvadratmeter (!) atombunker i storbyen. Bunkeren ligger centralt i Odense, og i 2012 åbnede man de historiske gange, arbejdsrum og informationscentraler. Det er derfor nu muligt at komme ned og besøge bunkeren, gå rundt i gangene og desuden lære noget om den kommunistiske side af Berlinmuren, da dette har sin egen udstilling i bunkeren.

Odense idrætspark

Hvis I elsker natur, bevægelse og vand, så skal I med garanti et smut fordi Odense idrætspark! Parken byder på smukke udendørs arealer, friluftsbad og moderne havnebad! Det ligger desuden tæt på banegården, så man har mulighed for at tilgå denne aktivitet tæt på hjemrejse – hvis altså man ikke selv bor i byen. Vi synes dog, I skal svinge forbi uanset.