Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Odense-Guiden

Din Guide til Odense

Gode råd

Sådan planlægger du en begravelse

Det er aldrig en sjov oplevelse at skulle planlægge en begravelse. Læs med her, og få gode råd med på vejen i den svære tid.

Undersøg afdødes sidste vilje

Inden din nære er afgået ved døden, kan det være at han eller hun har afgivet ønsker til sin begravelse. Det er ikke sikkert, at det er noget, personen har fortalt dig direkte. Landsforeningen Liv & Død har et skema, som alle kan udfylde med “deres sidste vilje”. Et sådant dokument vil ligge hos en bedemand eller ved den afdøde selv.

Det er naturligvis vigtigt at respektere den afdødes sidste ønske. Men ud over at det er vigtigt at respektere, så kan det faktisk også gøre dit arbejde nemmere. Det er aldrig sjovt at skulle arrangere en begravelse, og det kan være uoverskueligt at stå over for for mange valg. Her kan dokumentet “Min Sidste Vilje” være en kæmpe hjælp som retningslinje. Her kan du fx være heldig at finde svar på, om den afdøde ønsker at blive begravet eller kremeret.

Søg om begravelseshjælp

Det er ikke helt billigt at finansiere en begravelse. Heldigvis kan du få hjælp fra det offentlige, hvis altså den afdøde ikke har nok penge eller var under 18 år gammel. Derudover skal den afdøde desuden være tilkoblet en dansk sygeforsikring, da det er denne, der skal afgive den økonomiske hjælp.

Du kan søge om begravelseshjælp på borger.dk, hvor du også kan læse mere om reglerne.

Få hjælp fra en bedemand

Du skal ikke nødvendigvis have hjælp fra en bedemand, men de fleste vælger at gøre det, fordi det nemmest – og man står i en tid, hvor man gerne vil bede om den letteste løsning.

Men hvad hjælper en bedemand med? Tænker du måske. En bedemand hjælper dig med alt det praktiske omkring begravelsen, og da det er deres erhverv, så kan du komme ind til en opstartssamtale helt uvidende.

Der er ingen grund til at spille helt i en sårbar periode. Når man sørger, er man ikke helt sig selv, så det er helt normalt, hvis du ikke har det samme overskud, som du plejer.